Hvem er vi

Om os

Vi hedder Jan og Stine og bor på en hyggelig ejendom nær hav og fjord, marker og klit, i det smukke Thy. Her bor vi sammen med vores tre skønne belgiske hyrdehunde Kenzo, Indy og Aura (og vores lille kat kaldet Mis).

Hos os er det vigtigt, at hundene er en del af husstanden og de går altid sammen med os og er en del af familien. For os er en belgisk hyrdehund en alsidig hund, som både er smuk, men også en arbejdshund. Vi træner derfor lydighed med alle tre hunde, for det er vigtigt at en belgier får lov at  bruge sit (kloge) hoved! Foruden lydighedsarbejdet cykler vi med hundene, mens vores datter løbetræner med både Indy og Aura. 

I snart 30 år har vi været medlem af DCH Sydthy, hvor Jan har fuldført DCHs instruktør-uddannelse og kredsinstruktør-uddannelse. I en årerække var han derfor med til at uddanne nye trænere i DCH, men det har han i øjeblikket sat på pause, for at fokusere på lydighedstræning med Kenzo og Aura. Foruden sit instruktørvirke har Jan også haft adskillige tillidsposter i DCH Sydthy, samt været klubbens formand i en periode. På nuværende tidspunkt er han bestyrelsesmedlem i Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde (SBH). 

Vi er stort set altid at finde på SBHs udstillinger eller arrangementer, hvor man er velkommen til at komme og få en snak. Man kan også altid kontakte os på mail eller over Facebook (Kennel Kenziana) – vi beklager, hvis vi er lidt langsomme til at svare. Ellers er man også altid velkommen til at ringe!

Vores historie

Vi fik vores første hunde sammen da vi i henholdsvis 1985 og 1988 fik Samojedhundene Helis Abbi og Helis Duke. Vores hobby inden for hundeverdenen begyndte i 1986, da Stine begyndte på et begynderkursus i DCH Sydthy med Abbi, mens Jan og Duke fulgte trop i 1988. Da Abbi i 1997 gik over regnbuebroen begyndte vi at se os om efter en hunderace der var mere egnet til det lydighedsarbejde vi var begyndt at interessere os for. Vi havde to kriterier: Den skulle være smuk som Samojedhunden, men samtidig meget arbejdsvillig. En aften i TV-programmel ”Hund og Hund imellem” med Poul Thomsen fangede en flot sort hyrdehund vores opmærksomhed – en Groenendael.

Efter at have læst nærmere om racen blev vi overbevist om, at dette var den rigtige race for os, og den 27. maj 1998 hentede vi vores første belgiske hyrdehund Barking Shepherd Casio v. Kudos. Inden der var gået to år var Jan og Casio rykket op i DCHs B-program, og Casio viste sig at være en ganske dygtig hund. Desværre skete uheldet den 22. december 2000, hvor Casio blev påkørt og løb hjemmefra. Han blev fundet i god behold, men blev efterfølgende testet døv hos en høredyrlæge. Dermed var Casios karriere som lydhedshund stort set slut (omend Jan og Casio stadig deltog i venskabsdyster, som han klarede ganske godt, trods sit handicap). Han blev dog en fantastisk familiehund og en skøn legekammerat for vores datter, som voksede op sammen med ham. I 2011 kunne Casio i en alder af tretten år ikke mere, og han tog over regnbuebroen.

Den 26. juni 2011 hentede vi Coeur-Ami Ulysses Blue (Kenzo) i Maribo. Han blev i første omgang købt til lydighedstræning, men efter han til sin første udstilling fik blev 3. bedste hanhund med certifikat kunne vi godt se, at han ikke blot var klog, men også smuk. Sidenhen er han blevet Dansk Champion, Københavns veteranvinder 2019 og Dansk veteranvinder 2019. Han er en helt særlig hund, og vi tror aldrig vi har mødt en belgier som ham – charme, selvtillid og lækkert hår! Jan og Kenzo arbejder dog også med lydighedsarbejde, hvor han især er glad for at gå spor.

På Kenzos to års fødselsdag hentede vi Indiana Black z Kovarny i Tjekkiet. Indy er ud af en intervariant parring mellem Tervueren og Groenendael. Indy kom desværre til skade som hvalp, hvorfor hun ikke bryder sig om fremmede. Herhjemme er hun dog verdens dejligste hyggehund – måske endda lidt en sofahund. Dem hun kender, holder hun af med hele sit hjerte. Hun elsker lange løbeture og sammen med Stine er hun også begyndt en lovende Rally-karriere.

I 2017 fik vi vores første kuld mellem Kenzo og Indy. Indy var en fantastisk hundemor, og det bærer hendes hvalpe også præg af, som alle er meget smukke og sociale. Vi valgte selv at beholde Kenziana Black Aurora (Aura). Hun er en humørbombe, der har arvet sin mors hyggegen og sin fars flotte udseende. Det betyder også, at hun allerede nu har en lovende udstillingskarriere. Jan bruger hende dog også til lydighedstræning, hvor hun viser gode takter – endda måske bedre end hendes far!