Hunde lever ikke ligeså lang tid som mennesker, men de giver alle et stort indtryk på menneskene omkring dem. Her på siden mindes vi de hunde vi har mistet gennem tidens løb.
Kenziana Black Bacchus
13. september 2020-27.oktober 2020
Bacchus var fra begyndelsen den mindste i kuldet, og voksede de første tre uger stødt sammen med de andre. Han viste sig lynhurtigt at være lige så fræk og frisk som sine “store” søstre, og kunne sagtens holde sig til, selvom han var den mindste. Da hvalpene kom på fast føde, begyndte Bacchus at kaste op efter hver måltid. Samtidig tog han ikke ligeså meget på som de andre, og vi valgte derfor at konsultere dyrlægen. Røntgenbilleder viste, at Bacchus’ spiserør var så forsnævret, at der næsten ikke kunne komme mad igennem. Vi konsulterede en specialdyrlæge i Aarhus, som mente udsigterne for et godt og værdigt hundeliv for Bacchus var meget ringe, og da han blev tyndere og tyndere og kastede mere og mere op, besluttede vi at give ham fred.
Barking Shepherd Casio v. Kudos
1998-2011
Casio var vores første groenendael. Han var en dejlig hund, men blev desværre påkørt som 2 årig og mistede efterfølgende hørelsen. Han levede dog i mange år som en god familiehund. Her et billede fra en af de mange goder ferier han var med på i Norge, hvor han elskede at ligge i sit bur bag i bilen og kigge på folk.
Helis Abbi og Helis Duke
Abby (1986-1997) og Duke (1988-1999) var samojeder og vores første hunde sammen. Vi gik til lydighed med dem begge i DCH Sydthy, men efter Abbi gik bort blev Duke hovedsageligt en klappehund herhjemme. Her på billedet ses en ung Stine og en baby Lisa med de to store dejlige slædehunde.
Kennel Kenziana 